Afsked er ikke altid en sorg. 2020 Jeg er klar!

Hvis nogen havde sagt til mig den 1 januar 2019;

"Anja, nu starter 2019. Det vil blive et kaotisk år og der vil være nogle begivenheder i dit liv, du vil blive nødt til at mestre. Du vil stadig have hovedpine, hver eneste dag. Alt det medicin du går og drømmer om og håber på og du gerne vil ha' afprøvet, vil være uden effekt eller meget lidt. Du vil tage 15 kg og du vil opleve en enorm træthed og udmattethed.

Du vil opleve smerter hver eneste dag og det vil påvirke din koncentration og søvn. Du vil f.eks have svært ved at huske det, der lige bliver fortalt eller tager du ud for at købe ind og skal have mere end 2 ting uden en seddel, vil du komme hjem med 3 ting der ikke står på sedlen I stedet for. Du vil samtidig opleve at handle ind kan være en stor udfordring nogle dage og din eneste aktivitet den dag.

Du vil miste nogle bekendte du virkelig nyder at tilbringe tid sammen med. Men de vil lukke dig ude af fællesskabet, måske ikke bevidst men du vil mærke det. Du vil også selv trække dig, fordi du ikke kan overskue det eller fordi smerterne overmander dig.

Dine forældre vil du opleve endnu et stort opgør med og I vil være nødt til at sætte hinanden på pause igen. Du vil hver 3 måned modtage en besked som vil gøre ondt og gøre dig utrolig vred.

Din læge vil svigte dig, i et øjeblik du ikke ser komme og det vil have betydning for dit helbred. Du vil føle sig bagatelliseret og du vil blive nødsaget til at skifte læge.

Du vil være to diagnoser rigere: Kronisk daglig hovedpine af spændningstypen og kronisk migræne og i slutningen af 2019 vil du få afvide at man ikke forventer en forbedring.

Du vil langsomt opleve hvor meget du må sige nej tak til. Og ende på max 2 aftaler om ugen. Og der er ingen garanti for du kan magte dem. Nogle perioder vil du have brug for endnu mindre.

Du kommer til at melde en del afbud og du vil også opleve at du må spørge om mere hjælp. Meget mere hjælp.

Din økonomi vil sejle. Efter sommerferien vil din indkomst være 12.500 før skat og du vil blive økonomisk afhængig af din kæreste. Når din "løn" går ind den 1 hver måned vil du ha ca 1500 I lommepenge til dine 2 drenge og dig, der skal du sørge for I bliver klippet, for gaver, for lommepenge til drengene, for oplevelser, ferier. Osv. Bevares din kæreste hjælper dig. Men vil du overraske ham med en gave, så skal du låne pengene af ham.


Du vil sidde til møder og samtaler og forklarer status nu, gang på gang, og du vil skulle både afklares og afprøves.

Samtidig vil bilen kaste en mekanikker regning på 13000 efter dig.

Din nye lille elskede kat Chopstick vil få konstateret en mislyd ved hjertet og da man endnu ikke bruger organdonation på dyr kan han ikke helbredes.

Osv osv osv..


Så ville jeg havde tænkt;


"Det kan jeg ikke. Det er en umulig opgave. Jeg er slet ikke stærk nok til det. Jeg kan ikke. Jeg ville protestere og græde. Jeg ville blive så frygtelig bange og jeg ville ryge ned i et mørkt hul af angst og depressive tænker. Jeg ville kæmpe imod og jeg ville føle mig jaget. Jeg ville miste håbet og drømmende og jeg ville flygte".


Heldigvis ved ingen hvad et nyt år venter , men vi mennesker er heldigvis utrolig stærke. Vi kan mere end vi på nogen måde kan forestille os. Men ved I hvad. Jeg gjorde det sku. Jeg klarede alle bumpene på vejen, nogle er jeg først ved at bestige og jeg ved nu at,det er ikke slut, der kommer flere. Men jeg ved at, jeg også nok skal klare dem også.

Men udover alle de bjerge jeg har besteget. Med tårer, sved, vrede har jeg også fået lov at mærke sejrene. For ingen har kunne bestige det for mig og ingen har mærket den taknemmelighed og sejr jeg har mærket. Jeg er her ved årets afslutning utrolig stolt af mig selv.

Jeg har fundet ud af at jeg er stærkere end jeg troede og jeg har fundet ud af at livet er uforudsigelig. Jeg har lært at finde taknemmelighed i små ting og jeg har mærket livsglæden. Jeg har været nede i huller i ny og næ, men jeg er også den der har hevet mig selv op igen. For jeg har været bevidst om at, jeg har haft et valg. Det er mig der har bestemt hele tiden, hvor mit fokus er og hvor energien skal bruges.

2019 har nemlig ikke kun været kaos og bestige bjerge.

I 2019 har jeg også lært at fravalg giver tilvalg. Jeg har mistet, men også vundet. Nu sidder jeg her og tænker godt jeg ikke vidste hvad der ventede mig, for så havde jeg brugt året på at undgå. I stedet har jeg fået en masse læring, en masse viden, en masse selvindsigt og en hel masse glæde.

Jeg har aldrig nogensinde været så nærværende en mor som jeg er nu. Vi lever livet langsomt og jeg har ikke travlt med at være alt andet end mor, når mine drenge bor ved mig. Samtidig har drengene fået mere ansvar. Så jeg ikke længere fratager dem færdigheder. Feks at de selv husker at få deres gymnastik tøj pakket og med i skole, eller madpakken, støvsuge deres værelser, hjælpe med madlavningen og hjælpe med tøjvask. Vidste du godt du fratager dine børn nogle færdigheder ved at gøre det for dem? Det har jeg været god til at gøre, men hvor er det egentlig ikke fair, hverken overfor dem eller mig selv.

Jeg har kæmpet for at min søn kommer på et kursus for børn der stammer og fået skolen til at tilrettelægge en overskuelighed for ham i hverdagen, Vi fik holdt en helt fantastisk konfirmation for Lasse og det var en stor og smuk dag.

Juleaften i år, har været den bedste nogensinde, Min kæreste, mine drenge og min exmand, fejrede dagen sammen og det var den bedste jul nogensinde. At være skilt men stadig være en familie er noget jeg er taknemmelig for, hver eneste dag.

Jeg har faktisk været en god kæreste. Gert og jeg flyttede sammen i April og det er den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Jeg er vågnet op ved siden af ham jeg elsker hver eneste dag i 9 måneder. Jeg glæder mig hver dag til han kommer hjem og det ved han. Jeg har stillet krav, bedt om hjælp og han ved nu præcis at jeg også har behov og ønsker. Jeg har værdsat hans hjælp og rost ham for at gøre, (mænd vokser af ros) Jeg har haft en større forståelse for at han også har brug for luft. Jeg har fortalt ham endnu mere , hvor højt jeg elsker ham og jeg har også været tilstede. Jeg fik taget hul på den svære snak om sex og kroniske smerter, så vi husker at elske med hinanden og nyde det. Jeg har set youtube om skydning, grafitti, hvordan man smedier et sværd bare fordi jeg elsker ham.

Jeg har også fået en ny veninde, Søs, Jeg mødte hende på instagram og siden har vores venskab udviklet sig til noget utrolig smukt. Jeg har fundet en hvor vore udfordringer er så utrolig ens at vi supplerer hinanden så godt. Samtidig er det enorm heldig at vi ofte har dårlige perioder på samme tid. Så vi skal ikke ha dårlig samvittighed over ikke at kunne. Vi har haft sleep over sammen, vi har lavet vores egen julefrokost, vi har talt i tlf sammen, når vi fysisk ikke har kunne være sociale. Jeg har kunne spejle mig i hendes måde altid at finde noget positivt og jeg har fået lov til at afprøve det jeg lader mig fascinere af ved hende. Vi ser hinandens gode sider og dem er vi gode til at anerkende hinanden for.


"Og du får mig til at grine,

mest ad mig selv

Og du får livet til at ligne

noget, vi godt kan klare alligevel

Og hvis nogen sku' komme og påstå, at du drikker for meget,

så ska' jeg nok sørge for at bli' fuldere end dig

Og når nogen står og si'r til dig, jeg er for meget

så står du lige her, skulder ved skulder hos mig."

( Annika Aakjær)

Jeg blev Tante.. eller Viggo blev født i dec 2018 men det var jo først i det nye år, 2019, jeg sådan rigtig lærte ham at kende. Jeg er virkelig virkelig stolt af min titel, stolt af ham. Han er så livsbekræftende, Det har været en virkelig smuk begivenhed i mit liv.

Jeg har gået ture, ufattelig mange ture, hvor det ikke har handlet om hvor mange skridt. Men hver enkelt skridt.

Jeg har mødtes med nye mennesker jeg har mødt via instagram, ved simpelt bare at spørge: "skal vi ses" og efterfølgende har jeg arrangeret gåture, walk and talk, for mennesker med smerter og det har inspireret andre til at afholde Walk and talks i andre byer. Dette har virkelig været en succes for mig og jeg er stolt over at jeg turde og gjorde og glad for opbakningen. Sådan rigtig glad.Jeg har faktisk mødt flere fantastiske kvinder på instagram, og jeg er meget inspireret og taknemmelig. Der har også været nogle afsked og det har været helt okay. Jeg vælger nemlig selv hvad jeg vil bruge min energi på.

Jeg har oplevet en kæmpe forståelse. Men jeg har også oplevet at selvom fællesskabet burde rumme stor forståelse, så sejler vi ikke alle i samme båd. Men der har jeg været stærk, sagt fra og stået ved mig selv. Jeg har taget ansvar for at skabe nogle arrangementer hvor jeg også har kunne deltage. Så jeg har følt at jeg har bidraget med noget positivt til det store fællesskab og taget ansvar for selv at skabe.

Jeg har sat fokus, brudt tabu og råb højt, om kronisk hovedpine, og kroniske smerter og retten til et godt liv, både på instagram men også ved interviews i aviser. Jeg var med til workshop i Århus, ved ABMS og snakke om blandt andet sex og kroniske smerter. I april fik jeg denne blog startet op, det var ikke uden sved på panden, men jeg er så stolt af den, Jeg har turde stå frem og udlevere lidt af mig selv. Også føler jeg selv at, jeg har været med at at sprede glæde.

Jeg har lært at fravalg giver tilvalg og de mennesker jeg har brugt tid med, både nye og gamle venner, familie og andre relationer, kan være sikker på at jeg har villet det og glædet mig over det. Jeg har gerne ville bruge mere tid, men det har ikke været muligt for mig.

Jeg har ladet støvsugeren stå og valgt at gå en tur. Fordi jeg har lært at alle vil kunne støvsuge de samme gulve herhjemme men ingen kan gå en tur for mig.

Jeg har fået økonomien til at hænge okay sammen,( med "lidt" hjælp fra Gert). Og det er en af de ting jeg skal blive endnu bedre til. Men jeg har f.eks sparet penge ved at handle ved madspild. Men der er ingen tvivl om at økonomen stadig er en udfordring, men jeg øver mig.

Jeg fandt selv en praktik plads og fandt ud af at 3 timer af gangen, måske er for meget, men at det samtidig har givet mig en overbevisning om at jeg nok skal finde noget der passer til mig. At jeg ikke opgiver med justere og tilpasser.

Afsked er ikke altid en sorg.

Jeg har aldrig været god til afsked. Jeg har altid holdt mere af solopgange end solnedgange. Og vi nogle år ikke fejret nytårsaften. Vi er taget til Vesterhavet i Jeepen og kørt langs havet hele fra morgen til sidst eftermiddag sammen med en flok skønne mennesker, jeg savner i mit liv. Så har vi skålet på stranden og spist kransekage,men aftenen har været helt almindelig. 1. januar er vi taget ud at spise brunch på Memphis Mansion og fejret det nye år. I år har jeg drengene for første gang siden skilsmissen, så det går nok ikke at droppe det. Det bliver ikke noget vildt. Bare os. Gert og jeg er blevet "gamle" Vi skal sidde hjemme med ost og kiks og hygge, imens de unge mennesker render rundt og så mødes vi kl 00 og skåler med hinanden og alle kammeraterne. Det vildeste er at min søn har fået lov at få en breezer til midnat. Det huer mig ikke, men for pokker, hellere hjemme end ude.

Heldigvis har jeg har i år, mere end nogensinde lært at afsked ikke altid er mørkt, koldt og trist. Men også kan være smukt og begyndelsen på noget nyt og smukt. Så jeg glæder mig til at tage afsked med 2019 og byde 2020 velkomment, imens jeg med mine sikkerhedsbriller og hundeprop pistol skyder nytåret ind og skråler med på sangen: "Vær Velkommen Herrrrrrrrrrrens årrrrrrr" og selv skåler i alkoholfri champagne og min søn i breezer!

Jeg er glad for jeg ikke ved hvad der venter mig i 2020 men jeg ved at der vil komme bump og de bump dem klarer jeg også.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver hovedpinefri. Drømmen er der endnu. Men kampen om at blive rask, skal ikke fylde så stor en del i det nye år, tværtimod. 2020 skal fyldes med taknemmelighed hver dag og så skal der være plads til både sorgen, vreden, bekymringen, glæden og lykken, for jeg er endnu mere et helt menneske og et menneske med alle følelser og jeg ved at mine tanker er styrende. Men der skal være plads til det hele.

Livet er ikke kun sort og hvidt. Hvis man vil have at græsset bliver grønnere og blomsterne ikke skal visne. Skal der både, vand, sol og pleje til.. Det lort der end må komme, kan faktisk blive til rigtig god gødning. Det jeg plejer vokser og det jeg vander gror og jeg er slet ikke færdig med at vokse. Livet er nu..


Så uanset hvad der venter os i 2020, så klarer vi også den.

Med dette og et billede af de 9 billeder I har liket mest på Instagram, vil jeg ønske Jer alle et rigtig godt nytår 🥳

Du er velkommen til at kommentere eller dele mit blogindlæg (husk kildeanvisning)

Foto ?? er mine, spørg hvis du vil låne?

Du kan også følge mig på

Instagram eller Facebook

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229