Schhhh- jeg lever lige nu..

Jeg har taget en beslutning, som måske ikke alle forstår, men som giver mening for mig, Men vejen hen til denne beslutning har været lang. Måske havde det været klogere at komme hertil noget før, men jeg tror hele processen har været nødvendig for at nå hertil i dag.

Jeg har tidligere været det jeg vil kalde "sundheds-shopper" ...- sådan en der har grebet i alt hvad jeg har kunne,for at blive rask, for jeg vil virkelig gerne af med den her kroniske hovedpine.

Jeg har grebet ud efter alle muligheder.. og så har jeg alligevel fundet ud af, at der er mange flere, for jeg får faktisk flere gange om ugen henvendelser fra mennesker der kender en, der kender en.

Men jeg prøvet kranio sakral terapi ved to forskellige behandlere og flere gange hvert sted. Jeg har gået ved 3 forskellige fysioterapeuter, to af dem i længere tid og en der sagde efter to gange,"Anja - jeg kan ikke hjælpe dig". Jeg har prøvet akupunktur 25 gange. Også er der lige: zoneterapi, fysiologisk massage, kiropraktor,ryg og nakke træning ved kiropraktor, træning i fitnesscenter, healing, termografiscanning, magnetudmåling, optiker, ortopædisk skomager, tandlæge og kæbespecialister, CBD olie fra 3 til 25 % igennem 1 år. Så er der egen læge, reumatologi og hovedpineklinik. På hovedpineklinikken har jeg prøvet epilepsi medicin, antidepressiv medicin og nerve medicin (de kan alle have en forebyggende effekt på hovedpine) og senest også botox.

Hov jeg glemte psykologen.. foruden mindfulness og oveni dette har der været alle samtalerne med syge/dag penge på jobcentret og arbejdspladsen inden jeg blev afskediget. Så blev jeg afskediget og er nu i jobafklaringsforløb , Hvor der også er møder og møder med rehabiliteringsteam. Men da rehabiliteringsteamet sagde: Har du prøvet varmtvand´s bassin? og jeg kiggede på dem og sagde "jeg har brugt 30000 kr på alternativ medicin" (foruden skoindlæg og briller og kiropraktoren) . Så kunne de måske godt fornemme at, lige præcis dét skulle vi ikke snakke dybere om.

Jeg er begyndt at sige til mennesker, både dem jeg kender og ikke kender at, jeg er en afhængig sundheds-shopper. For jeg er slet ikke i tvivl om at alle, eller de fleste, vil mig det bedste.Men hvis jeg nu var tidligere ludoman ville de vel heller ikke sige: Har du prøvet at vinde milionen ved TIPS i stedet for LOTTO? Men sådan er det desværre ikke når man er afhængig af at sundheds-shoppe.

"Jamen Anja, vil du ikke gerne være rask?"

JO!!! MEN JEG HAR BRUG FOR RO, SÅ SCHHHH. JEG VIL GERNE LEVE NU...

Jeg har prøvet på alle muligheder måder at være imødekommende:

" Det lyder vel nok spændende, har du evt et tlf. nr. dertil .....(som jeg kan slette igen når du vender ryggen til)?"

" Du har vel ikke et visitkort jeg kan få ?...... (som jeg kan smide ned i den skuffe med de 467 andre visitkort)

" Tak for det link du har sendt, det vil jeg lige læse nærmere ". ...(jeg har ikke åbnet det men smidt det i den virtuelle skraldespand)

Jeg er faktisk også begyndt at lave omvendt pædagogik når nogen sender mig et godt råd/en mulig behandler osv. Jeg sender simpelthen et retur, " Det lyder spændende med den massør. Jeg tænkte har du selv prøvet det der kropsterapi for jeg har en behandler der måske er noget for dig? ... Så står der ligesom 1 - 1

Igen - jeg har brugt flere tusind kroner på noget der ikke virker og i virkeligheden handler det ikke så meget om de penge. Bevares jeg er ikke rig, men det hårdeste af faktisk alle de håb, jeg når at bygge op, som knuses når det ikke virker eller ikke bare har en lille positiv effekt.

Så møder du en, der siger: "Jeg er sundheds-shopper" Så tænk det som en afhængighed. At du lige nu tilbyder en alkoholiker en øl. Vil du det? Når du tilbyder en sundheds-shopper endnu et foreslag til "alternativ medicin" Så er du måske med til at fastholde vedkommende i en ond cirkel af skuffelser, nederlag og på sigt fattigdom.

Jeg fik faktisk hjælp af en coach til at rydde op. Hun skrev alt op på en tavle jeg havde gang i af behandlinger osv. og så startede vi fra en ende: "Virker det?" Jeg var egentlig bange for at droppe nogen af tingene, fordi hvad nu hvis det lige præcis var det der hjælp, og hvad nu hvis andre så troede jeg ikke ville gøre alt for at blive rask.

Men med en ting af gangen valgte jeg fra og mærkede efter. Det skete der ingenting ved også tog jeg en ting mere. Der var flere ting jeg kunne sortere fra. Alt det her er ca 1 år siden. Men for 4 måneder siden tog jeg igen kontakt til en fysioterapeut, det var faktisk hende der lærte mig ordet: "sundheds-shopper" NU har jeg været der ca. 10 gange og hver gang har jeg max kunne blive behandlet i 10 min, når vi har forlænget behandlingen har det kostet 3 dages migræne og ingen forbedring og det var den effekt.

Så jeg har ringet til hende og sagt: "Jeg har brug for en pause, jeg har virkelig brug for at leve nu, med det liv og de udfordringer jeg har nu" Hun svarede: " At det kunne hun godt forstå, nogengange magter man bare ikke mere. Anja gør du de ting nu, der virker for dig. Din henvisning virker indtil Maj næste år så du kan altid ringe igen hvis det er og ellers kan du få lavet en ny. Men det lyder rigtig fornuftigt Anja"

Tilbage til min beslutning som måske ikke alle forstår. Jeg har bestemt mig for at jeg har pause.

Jeg har pause... ( det er ikke helt farvel - det er trygt og det mærkes fantastisk befriende)

Jeg vil i stedet for gøre ting der giver mig livsglæde. Jeg vil sige Ja tak til gå ture i naturen, jeg vil bruge den time jeg skulle ha brugt på massage til at hænge min hængekøje op i skoven, eller ligge i skovbunden og kigge op i himlen, på fuglene, skyerne, mærke sensommerens sidste solstråler. Jeg vil se, mærke og inhalere alt det smukke der dukker op omkring mig uden at, forvente det, men de smukke øjeblikke der opstår når man giver sig selv lov til at se. Jeg vil bruge tid på at køre ture i jeepen, med min mand. Jeg vil bruge tid på at bade i det snart kolde vand i søerne, Jeg vil tillade mig at SE efteråret. SE træerne skifte farve. MÆRKE regnen og blæsten. Jeg vil bruge de penge jeg skulle ha brugt på behandlinger, på de cowboystøvler jeg har ønsket mig i 3 år. Eller tage i dampbad. Måske opgradere min hængekøje med en med et insektnet. Dog er det som regel ikke i det materialistisk jeg mærker glæden, jo måske kortvarig. Så måske jeg hellere vil spare pengene op og besøge min bedste ven Roger, der snittede min første snitte-kniv til mig. Han bor i Sverige og vi har aldrig mødt hinanden, men vi taler i tlf og skriver sammen ofte. Det vil jeg gerne. 

Åh jeg drømmer allerede nu og hvem ved, nogle bliver måske til noget, nogle skal justeres og nogle forbliver bare drømme. Men de er også fantastiske. Men lige nu vil jeg fokusere på den praktikplads jeg selv har søgt og fået på plads. Og så vil jeg nyde de mennesker jeg har i mit liv nu. Jeg vil nyde mig selv, min elskede alene tid, jeg vil nyde countrymusikken på min pladespiller, de tændte stearinlys, varm kaffe, nyde efteråret og nyde hver dag jeg vågner og kan sige til mig selv : I dag bliver en god dag, uden at vide hvad den bringer.

Jeg har en tid på hovedpine klinikken sidst i november og indtil der har jeg pause. Dukker der noget op og jeg har lysten til det, måske yoga eller den cap med akupunktur punkter i jeg har læst lidt om på eget initiativ. Men jeg vil virkelig mærke om jeg har lyst eller om jeg gør det fordi jeg vil være rask eller for at få fred. 

Inden jeg skal på hovedpineklinikken igen, vil jeg tage et blik på hovedpinekalenderen og realistisk se på om Botox er det værd. Ellers er det også et nej tak. Men lige nu er det en dag af gangen.

At sige NEJ TAK betyder ikke at, jeg ikke drømmer om at blive rask. At jeg acceptere at jeg har kroniske smerter betyder ikke at, jeg vil elske dette, det betyder ikke at, jeg fra nu ikke må være træt af det, ked af det eller hade det. Det må jeg og det er helt naturligt. Men accept betyder at jeg vælger livet til, og tillader mig at nyde det med det udgangspunkt jeg har.

At jeg acceptere at jeg har kronisk hovedpine betyder ikke at jeg passivt ladet alting det stå til. Det betyder at jeg nu kan planlægge et liv hvor det indgår at ha kronisk hovedpine. At jeg kan fortsætte med at havde drømme og håb som jeg kan justere med de vilkår jeg har. Jeg begynder allerede at mærke at, jeg har valgt til, ved at vælge fra.

Det har taget mig næsten 2 år at nå hertil og da jeg indeni ligesom mærkede den der måske ACCEPT, så smilede jeg og hold da op hvor var det dejligt. Fordi jeg med accepten stadig giver mig selv lov til ikke at elske det For der er forskel! 

Jeg drømmer stadig om at blive rask, men jeg skal også leve imens. Jeg lover ikke andre eller mig selv at, der ikke vil være dage hvor jeg skriger ude skoven: JEG GIDER IKKE MERE. Men nu skal der også bare være plads til mere af: "Der er en flot skarnbasse og der er de første kastanier, HOV var det en spætte? Hvor er her smukt"...osv.

Det lyder måske lidt fjollet. Men jeg tror på at man kan vende tankerne fra negativ til positiv men desværre også omvendt. Men med det her NEJ TAK OG JA TAK bliver jeg opmærksom på mit eget fokus.

Jeg har mærket hvad der gør mig glad.. En skarnbasse eller ligge i en skovbund, tænker du måske? Men det gør det! Jeg mærker glæden i det simple, i de små ting og når jeg tillader mig det, at mærke glæden. Så kan glæden faktisk fylde mere end smerten. i hvert falde for en stund.

Hvad gør dig glad?

Men at jeg har taget "så lang tid" har været vigtig. Fordi ellers ville jeg hele tiden havde tænkt: "hvad nu hvis.." Nu har jeg efterhånden prøvet meget og mere til og nu vil jeg prøve at sige nej tak eller ja tak udfra: Giver det eller tager det energi". Jeg tror på det her. Mere end at jagte fortiden - det raske liv.

Så at smide mig i skovbunden og mærke den bløde bund under mig og se den flotte himmel over mig, og trække vejret helt ned i maven og opdage at der sidder en skarnbasse på min arm og opdage at jeg faktisk smiler til en pris af 0 kroner og at jeg ikke skal være nervøs for om det nu virker eller ikke gør, men bare være og ikke gøre.. JA TAK!

Verden er i farver nu

og jeg er fri

som fuglen selv

i himlens hvælv

Fri til blot at se

Verden er i farver nu.

( Lis Sørensen)


Du er velkommen til at kommentere eller dele mit blogindlæg (husk kildeanvisning)

Foto ?? er mine, spørg hvis du vil låne?

Du kan også følge mig på

Instagram eller Facebook

Synes godt om

Kommentarer

kroniskefarver
kroniskefarver,
Jeg har kendt dig i nogle måneder. Jeg har hørt dig være vred. Være ked af det. Jeg har hørt fortvivlelse i din stemme, når du ikke ved, hvad mere du kan gøre, for at blive rask.

Du kæmper hver dag. Hver evig eneste dag.

Kæmper for at manøvre i den her ustablie smerte verden.

Du giver alt, hvad du kan til andre. Nogle gange glemmer du dig selv.

Anja, du har prøvet ALT.
Du har brug for en pause.
En pause fra at være sundheds shopper.
Du skal huske dig selv. Passe på dig selv.

Jeg smiler, når jeg læser at du siger "shhhh.." og siger, at du vil livet.

Accept betyder nemlig ikke, at du synes det er fedt at have hovedpine. Det betyder bare, at du ikke kæmper i mod noget, som du alligevel ikke kan vinde over. Det betyder, at du er realistisk og dermed bedre kan sætte opnåelige mål.

Jeg hepper på dig. Jeg tror på dig ❤️
nouw.com/kroniskefarver
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229